fbpx

Tag temperaturen på dit liv

Hvordan har du det på en skala fra 1-10? Jeg håber, dit svar ligger i den høje ende. Hvis ikke, håber jeg, du vil bruge de mere rolige ferieuger på arbejdet og i ferien til at gøre noget godt for dig selv.

Jeg har altid, både da jeg arbejdede, og nu som selvstændig, brugt disse lidt roligere ferieperioder til at tænke over, hvad mit næste skridt er. Og jeg er ikke den eneste, der i denne periode tænker meget over, hvad fremtiden skal bringe.

Stop op og se dit liv i øjnene

Vi har på det seneste haft besøg af de skønneste kvinder og mænd. De fleste står midt i livet. De har objektivt alt, men mangler noget. De ser skrækslagne på tanken om, at dette liv bare fortsætter.

Ferier er gode til at stoppe op. Jeg tog selv beslutningen om at sige farvel til mit faste lønarbejde i en hotelseng på et lækkert hotel på Kap Verde og glemmer aldrig den dag. Står du nu et sted i livet, hvor der skal ske noget andet? Men du ved ikke hvad? Så stil dig selv følgende spørgsmål og tag temperaturen på dit liv:

  1. Hvis du vandt en gevinst på 10.000.000 kr., ville du så fortsætte dit liv, som det er nu?
  2. Hvad er dine personlige livsværdier? Er der noget i dit nuværende virke, som går imod dem?
  3. Tænk hvis du fik en dødsdom i morgen. Var der så ting, du ville ændre?
  4. Hvad ønsker du, din familie siger om dig i talen til din begravelse?
  5. Hvis du ikke allerede havde dit job, ville du så søge det igen?

Sæt mål for, hvad du gør efter ferien. Et konkret mål kan f.eks. være at afsætte tid til dig selv. En aften om ugen, hvor du sætter tid af til at søge efter et nyt job, få ryddet op i dit hjem eller økonomi, få rettet dit CV. Hvad gør dig rigtig godt til efteråret? Hvad har du at glæde dig til? Tag temperaturen på dit liv.

Få lavet en plan for dit rige og frie liv

Mange kontakter os, fordi der bare skal ske noget andet. Mange ved ikke lige, hvad dette andet er, og det kan jeg heldigvis hjælpe og støtte dig i. Rigtig mange kommer nemlig, fordi de har behov for både en livsplan og økonomisk plan for de følgende år. Tanker som: “Har jeg penge nok, hvis jeg ikke har min faste indtægt?”, “Kan man lave en forretning ud af det, som jeg kan?”, “Hvordan starter jeg?”

Jeg havde en sparring med en kvinde, som havde arbejdet så meget, at hun bare tænkte på at overleve og ikke på at leve sit rige og frie liv. Denne holdning håber jeg ikke, du også har. Jeg har jo også selv haft den. Den skal laves om, for du skal huske på, at du har fortjent ikke et nyt og fedt køkken, men et fedt og rigt liv, som lige passer til dig og den unikke person, som du er.

Der er hjælp at hente

Hvis du gerne vil have, at vi tilrettelægger et individuelt forløb, skræddersyet specielt til dig og dine behov, så kan du købe det her

Forløb – Startpakke

Der er også mulighed for at dyppe tæerne i investorlivet på en investeringsworkshop for begyndere. Du kan læse mere her:

Investeringsworkshop

Kærligste sommerhilsner fra Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait